Synes du det kunne være spændende at komme i praktik i en ingeniørvirksomhed?
Og har du lyst og evner til at prøve kræfter med den virkelige verden og stifte kendskab til samarbejdet mellem arkitekt- og ingeniørbranchen? Så kan vi tilbyde gode kollegiale relationer præget af godt humør og stor lyst til videndeling, en uformel omgangstone i en flad organisation samt værdier som faglig stolthed, seriøsitet, kvalitet og ordholdenhed.
DRIAS er et rådgivende ingeniørfirma i vækst og en arbejdsplads med et godt og stærkt sammenhold.
Vi er i dag 18 engagerede medarbejdere og vi beskæftiger os med stort set alle former for byggeri.
Vi arbejder sammen med arkitekter, entreprenører og forskellige professionelle bygherrer og du vil derfor træffe mange forskellige aktører indenfor byggeriet og gøre dine erfaringer i det meget spændende krydsfelt mellem økonomiske, funktionelle, tekniske, arkitektoniske og politiske interesser.
En praktikperiode hos DRIAS vil byde på god mulighed for at stifte erfaringer med:
- Bærende konstruktioner
- Tekniske installationer indenfor El, VVS og ventilation
- Kloak- og anlægsarbejder
- Energiramme og varmetabsberegninger
- Projekt- og byggeledelse
- AutoCad, Revit og MagiCad tillægsmodul til Revit
Du brænder for det du laver og ved at det kræver hårdt arbejde at skabe gode resultater. Du har masser af energi, en positiv indstilling og lyst til at være en del af DRIAS’ team af engagerede medarbejdere.
Vi ser frem til at høre fra interesserede kandidater.
Din ansøgning sendes til ts@drias.dk
Se mere på www.drias.dk eller ring til Thorhildur på telefon 76 42 77 29
Vores domicil ligger i et trafikalt knudepunkt lige ud til den midtjyske motorvej og vi har gratis parkering lige ved døren! Har du ikke selv bil er der sikkert mulighed for at køre med en kollega eller tage bussen som stopper lige foran vores dør. Nedenfor ses et udpluk af de projekter, vi er involveret i for tiden.
