
Medarbejderne hos DRIAS stod klar onsdag morgen, mens bussen rullede ind på parkeringspladsen. Parat til en dag rundt i det danske land sprang ingeniørerne på bussen spændte og nysgerrige for, hvad dagen ville byde på.
Dagen skulle bruges på at besøge byggepladser og færdige byggerier, så DRIAS’ medarbejdere kunne se frugterne af deres hårde arbejde. Vores projekter fylder meget i hverdagen, og turen var en mulighed for medarbejderne at dele deres projekter med hinanden.
Første stop på turen
I ugerne op til turen var flere byggerier blevet foreslået, som en del af ruten. I sidste ende faldt valget på ni byggerier fordelt i Syd- og Midtjylland. Det ville bringe DRIAS fra Vejle over Vejen, inden turen ville gå hjem over Billund, med en afstikker til Varde.
DRIAS lagde dagen ud med at besøge Bækketoften i Hedensted. Byggeriet består af beskyttede boliger til unge autister og er i den sidste del af byggefasen. DRIAS kunne gå rundt i værelserne og se, hvordan man havde taget højde for brugergruppen i byggeriet. For vores ingeniører var det en god mulighed for at se, hvad deres arbejde fører med sig. Bækketoften er ikke kun en tom skal, men et sikkert hjem for mennesker, som har behov for trygge rammer.
Mere end bare et besøg
Ude foran Brørup-Hallerne stod Ejgil Thuesen fra Brørup Skydeklub og ventede på bussen. Med hjælp fra DRIAS har skydeklubben fået nye, topmoderne lokaler. Derfor var medarbejderne inviteret ned på skydebanen, hvor Ejgil havde lagt salonrifler frem. Medarbejderne delte sig i to hold, hvor den ene halvdel tog en tur rundt og så på byggeriet, mens den anden halvdel fandt skarpskytten frem. Alle fik muligheden for at skyde, og der kom hurtigt en konkurrence om hvem, der kunne ramme plet flest gange, til alles morskab.

I den topmoderne skydebane stillede ingeniørerne op på række og fik tildelt 20 skud.
Kort afstand fra Brørup Hallerne tårner Bionaturgasanlægget Holsted op i landskabet. Anlægget er Danmarks største og producerer ca. 13 mio. kubikmeter biogas, hvilket svarer til 8000 hustandes varmeforbrug.Der var arrangeret en rundvisning på det store anlæg, og driftsingeniør Morten Andersen var parat til at vise DRIAS rundt. Iført gule veste og høretelefoner begav DRIAS sig ind i den spændende virksomhed.

Bionaturgasanlægget er noget for sig, både for øjnene og næsen.
Det var en oplagt driftsingeniør, som tog DRIAS med rundt. Han fortalte om hele processen fra råvarerne ankommer, og hvordan det forarbejdes til det forlader til biogasanlægget. Biogassen udvindes fra gylle, møg og madaffald. Der hang derfor en skarp aroma på biogasanlægget, som DRIAS trak med sig resten af dagen.
Turen bød også på et besøg hos børnehaven Møllehuset i Tistrup. Dagtilbudsleder Bente Sørensen bød DRIAS velkommen og fortalte om, hvor glade institutionen var for deres nye lokaler, hvorefter der var fri adgang for ingeniørerne til at gå rundt og se, hvordan deres arbejde var blevet udført.

Børnehavens konstruktioner var til stor beundring for vores erfarne ingeniører.
Det førte ingeniørerne på loftet, hvor de tekniske installationer blev tilsynet med stor beundring. Møllehuset nye lokaler indbyder til masser af leg og gode stunder for børnene.
Højt humør hele vejen rundt
Der var sørget godt for medarbejderne på turen. Bussen var pakket med kaffe i litervis og rundstykker til at tage den værste sult fra morgenstunden. Til turen var der medbragt kage for at sørge for den søde tand. Hvert stop var en positiv oplevelse, og stemningen var i top.
Efter mange timer med en masse indtryk samledes alle medarbejderne hos DRIAS til en fælles middag for at afrunde dagen.